VIDEO Se tatoveringens historie fra stammefolk til nutiden

Tatoveringer er lige nu populære som aldrig før, men de har eksisteret i mindst 5.000 år.

Mennesker har pyntet deres hud med tatoveringer siden tidernes morgen.

Verdens ældste tatovering er fundet på en mumie, der levede for mere end 5.000 år siden.

Igennem historien har tatoveringer været brugt til at vise forskellige tilhørsforhold. For eksempel hvilken kultur, stamme eller kriminel bande, som man var en del af.

Sundheds- magasinet

I Sundhedsmagasinet sætter læge Peter Qvortrup Geisling og journalist Nola Gaardmand fokus på vores sundhed.

Magasinet sendes på DR1 hver tirsdag klokken 21.55, og programmerne kan også ses på dr.dk/tv.

Første danske tatovør åbnede i 1901

I Danmark åbnede de første tatoveringsbutikker i Nyhavn i København i 1901.

Dengang var det næsten kun unge mænd, der lod sig tatovere, og tatoveringer var meget sjældent på kvinder.

For 50 år siden var det stadigvæk stort set kun sømænd og andre særlige grupper, der havde tatoveringer.

Flere kvinder bliver nu tatoveret

Men det har ændret sig markant, og især i løbet af de seneste 20 år er tatoveringer blevet langt mere almindelige.

Miljøstyrelsen fik i 2013 lavet en undersøgelse af YouGov, og den viste, at omkring hver syvende dansker har en eller flere tatoveringer.

Og faktisk er der nu flere danske kvinder end mænd, der har ladet sig udsmykke med en tatovering.

I videoen øverst i artiklen kan du se tatoveringens 5.000 år lange historie kogt ned til 82 sekunder.

Og i aften sætter Sundhedsmagasinet fokus på hygiejne, sundhedsrisiko og fjernelse af tatoveringer i et program, der sendes klokken 21:55 på DR1 og dr.dk/tv.