Høje boligpriser i København bekymrer Nationalbanken

Nationalbankdirektør Lars Rohde er tilfreds med næsten alt i dansk økonomi.

Det går godt i Danmark, og det kan folk mærke ved, at lønnen stiger, siger nationalbankdirektør Lars Rohde. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Store prisstigninger på boliger i København bekymrer Nationalbanken.

Det skriver banken i en ny halvårlig analyse af dansk økonomi.

- Vi har et enkelt område, nemlig ejerlejlighederne i de store byer, som bekymrer os lidt. Det gør de fortsat, men takket være den boligskatteaftale, der blev indgået i foråret, tegner det til, at den vil afdæmpe prisudviklingen, der hvor den har været kraftig, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Vi har et enkelt område, nemlig ejerlejlighederne i de store byer, som bekymrer os lidt.

lars rohde, nationalbanken

Hvis prisstigningerne på ejerlejligheder i de store byer bliver uholdbare på lang sigt, kan det gå hen at blive ubehageligt for både realkreditinstitutter og banker, men også for dem, der har købt lejlighederne.

- De mennesker, som købte ejerlejligheder i København i 2006, er måske først nu ved at komme oven vande. Det er meget skidt for den enkelte, men det er også skidt for samfundet, siger Lars Rohde.

Nationalbankdirektør forklarer her, hvorfor det går godt i Danmark:

Generelt går det dog rigtig godt for dansk økonomi, slår nationalbankdirektøren fast:

Hvordan har dansk økonomi det lige nu?

- Dansk økonomi har det godt og bedre end længe.

Hvorfor?

- Vi nyder godt af de foregående årtiers reformer på pensionsområdet og efterlønnen, så vores arbejdskraftudbud er større, end det har været længe. Mange bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere.

- Beskæftigelsen er steget rigtig kraftigt siden 2013, og der er udsigt til, at vi får en stadig stigende beskæftigelse over de næste to år. Vi forventer faktisk, at 60.000 flere kommer i beskæftigelse.

Nationalbanken forventede i foråret, at væksten i år ville lande på 1,6 procent af bruttonationalproduktet. Det skøn er nu opjusteret til 2,3 procent.

Hvad er forklaringen på, at væksten bliver så meget højere i år, end I tidligere havde forventet?

- Der er mange forklaringer, siger nationalbankdirektøren.

- Generelt har efterspørgslen fra udlandet og fra virksomheder og husholdninger været større, end vi havde forventet. Det peger i retning af, at vi får større beskæftigelse og større vækst.

Hvordan kan jeg og resten af danskerne mærke, at det går godt for dansk økonomi?

- Det kan du forhåbentlig mærke på den måde, at din løn stiger. Priserne stiger også, men de stiger mindre end din løn, så din realløn bliver bedre - din købekraft bliver bedre, lyder det.

Nationalbanken med direktør Lars Rohde i spidsen skal sørge for stabile priser i Danmark, fungere som bank for bankerne og sikre finansiel stabilitet i landet. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © Scanpix)

Der er styr på det nu

I dagens analyse fra Nationalbanken lyder det, at der ikke er samme risiko for overophedning i samfundet, som vi så op til finanskrisen for ti år siden.

Du siger, at risikoen for overophedning er mindre nu end op til finanskrisen. Hvordan det?

- Vores strukturer er blevet bedre. Vores arbejdsmarked fungerer bedre. Vi har ikke helt samme knaphed på arbejdskraft, som vi havde på det tidspunkt. Vores finansielle sektor er i væsentligt bedre form, end den var i midten af 00’erne. Den vækst, vi ser, er ikke drevet af, at vi alle sammen låner flere penge til privatforbrug.

Her nævner nationalbankdirektøren også, at huspriserne landet over ikke stiger i samme omfang, som det skete i midten af 00'erne. Det er kun er prisstigningerne på ejerlejlighederne i de større byer, som bekymrer Nationalbanken.

I jeres pressemeddelelse kan man se, at vi holder igen med pengene, selvom det går godt. Bør vi fortsætte sådan, eller skal vi til at bruge nogle flere penge?

De enkelte familier sparer mere op, end de gjorde tilbage i 00’erne. Derfor er de også mere modstandsdygtige, og det er noget, vi sætter pris på.

lars rohde, nationalbanken

- Det vil jeg ikke give individuel rådgivning om, men det er fuldstændig rigtigt, at de enkelte familier har været mere tilbageholdende og sparer mere op, end de gjorde tilbage i 00’erne. Derfor er de også mere modstandsdygtige, og det er noget, vi sætter pris på.

Vær klar til at bremse op

På baggrund af dagens analyse af dansk økonomi opfordrer Nationalbanken til, at politikerne gør klar til at stramme finanspolitikken, så økonomien ikke pludselig løber løbsk.

Men hvad betyder det?

- Traditionelt betyder det offentlige besparelser eller højere skatter. Det er nogle af de virkemidler, man har på den helt korte bane, forklarer Lars Rohde.

- På den lange bane kan det også være nogle strukturpolitiske tiltag, som skaffer flere hænder - som gør, at flere vil arbejde mere. Det kan for eksempel være sænkning af marginalskatter.

Hvorfor opfordrer du til, at vi skal være klar til at stramme finanspolitikken, når du samtidig siger, at der ikke er en overophedning på vej?

- Jeg siger, at overophedningen kan komme, for hvis du og jeg pludselig kommer i rigtig godt humør og begynder at bruge rigtig mange penge, vil overophedningen indfinde sig tidligt, og så kan der blive brug for en finanspolitisk stramning.

Hvad siger du til regeringens forslag om skattelettelser?

- Vi har sagt, at finanslovsforslaget sådan set er ok afstemt med konjunkturudviklingen, men vi siger også, at hvis det begynder at gå stærkere, end vi forventer, kan der blive behov for finanspolitiske stramninger, og de kan ikke nødvendigvis vente til næste finanslovsforslag.

Hvordan forventer I, at det kommer til at gå de kommende år?

- Vi forventer i de næste tre år, altså frem til og med udgangen af 2019, at dansk økonomi er inde i et godt opsving.

Læs også