Dansk forsker gør klar til mission på 10 km dybt vand

Nyt udstyr i førerløse robot-ubåde skal opklare, hvad der sker i bunden af verdenshavenes dybeste grave. Professor Ronnie Glud fra SDU planlægger ny mission til Stillehavet ud for New Zealand.

Dyr grundforskning i 10 kilometers dybde. Dybhavsforsker Ronnie N. Glud fortæller om den besværlige men spændende udforskning af oceangravene.

Den danske biogeokemiker og dybhavsforsker er særligt interesseret i de biologiske processer på bunden af havene og i de endnu dybere oceangrave. Dét, der foregår dernede, har også stor betydning for CO2- og iltbalancen på land. Og dermed for livet overalt på planeten.

- Materiale, der vasker ud via floder og regn, havner på bunden af havene. Balancen mellem hvor meget af det organiske stof, der begraves på bunden, og hvor meget der omsættes og frigør næringsstoffer og CO2, bestemmer hvor meget ilt, der er på jorden. Så det er en af de vigtigste processer for hele den kemi, vi kender i havet og på jorden, forklarer Ronnie N. Glud.

Dybhavet dækker det meste

Omsætningen er ganske vist mindre i dybet end på lavere vanddybder.

- Men over halvdelen af kloden er dækket af dybhavet, og derfor fylder det meget i det samlede billede, siger Ronnie Glud.

Hidtil har forskningen især fokuseret på omsætningen af stoffer på vanddybder, der var lettere at komme til.

- Vi har lavet rigtig mange undersøgelser i kystnære områder og meget lidt i det dybe, fordi det er vanskeligt at arbejde i fem-seks kilometers dybde. Og det er først for nylig, man er begyndt at se på, hvad der sker på de allerstørste dybder, siger han.

27 grave i alt

I det igangværende forskningsprojekt, som er støttet af Det Europæiske Forskningsråd, fokuserer Ronnie N. Glud og internationale kolleger derfor på oceangravene med vanddybder helt op til 11 km. Dybderekorden har Marianergravens ”Challengerdyb”, men næste ekspedition til november går til Kermadec Trench i Stillehavet ud for New Zealand, som er godt 10 km dyb.

Som noget nyt sætter vi et kamera ned, som skal tage billeder samme sted i tre uger. Det er ikke gjort før.

Ronnie Glud, Dybhavsforsker

Gravene er opstået rundt om på kloden i geologisk aktive områder, hvor jordens kontinentalplader mødes og glider ind under hinanden.

- Der er 27 af dem, og de dækker i alt et areal, som svarer til Australien. Nogle af dem har klippegrund. Men dét, der interesserer os mest, er dem, hvor der er store mængder mudder. Dvs. aflejret materiale, der er drysset ned ovenfra eller kommet ind via skrænterne, fortæller Ronnie Glud.

Som leder af ekspeditionen ud for New Zealand har han ansvaret for et team på 20, der skal udføre en stribe forskellige forsøg med en masse forskelligt udstyr. Planlægning og logistik er en omfattende opgave, inden det går løs til november.

Bundprøver og tangloppe-fotos

Hans egne undersøgelser benytter ultratynde mikroelektroder med en spids på størrelse med en bakterie. De føres ned i havbunden og måler iltfordeling, nitrat og pH-værdi.

Holdet har også instrumenter med, som sprøjter radioaktivt mærkede stoffer ned i havbunden. Mod slutningen af ekspeditionen opsamles sediment fra samme sted, og så kan man se, hvor hurtigt stofferne er omsat.

Ekspeditionen sender desuden både fælder og kameraer ned, som skal fange og forevige tanglopper og andre organismer, som har tilpasset sig livet i det ekstreme tryk i dybet.

- Som noget nyt sætter vi et kamera, som skal tage billeder samme sted i tre uger. Det er ikke gjort før. Typisk bliver det kun gjort i en dag eller to, og så kan resultatet være påvirket af den indledende forstyrrelse, som missionen medfører på det sted, hvor udstyret lander.

- Så kan vi måske få en bedre fornemmelse af, hvor mange store og synlige organismer, der er per kvadratmeter dernede, siger Ronnie N. Glud.

Der bliver også taget mikrober med op for at se på deres DNA. Endelig bliver der lavet en masse fysiske og kemiske målinger af partikler for at prøve at forstå, hvor de kommer fra, og hvordan de er havnet på bunden.

Ubemandede fordele

Der har tidligere været bemandede ekspeditioner nede i bunden af oceangrave. Ronnie Glud anerkender ingeniørbedriften og det spektakulære i at nå derned. Men til forsknings foretrækker han autonome ubåde, der er programmeret til at udføre de forsøg, forskerne ønsker:

- Der er rigtig mange fordele især i vore dage ved at bruge robotter frem for at sende mennesker derned. Så har man ikke de samme sikkerhedsforanstaltninger. Og der er mange ting, der bliver meget nemmere.

I radioprogrammet ”Brinkmann på P1” fortæller professor Ronnie N. Glud mere om både sin egen og andres udforskning af dybhavet og oceangravene.