Harvard-forskere vil på to år skabe mammutfostre

Elefant-mammut hybrid skal blive til virkelighed ved hjælp af avanceret genteknologi.

Uldhårede mammutter var ikke større end moderne elefanter. De var bare tilpasset livet på tundraen med lang pels og et tykt spæklag. (Foto: Aunt Spray © auntspray - Fotolia)

For omkring 4000 år siden døde de sidste mammutter - sandsynligvis isoleret på nogle øer øst for Sibirien. Presset af et skiftende klima og en voksende bestand af mennesker med smag for mammutkød.

Nu er forskere ved Harvard tættere end nogensinde på at genoplive de pelsklædte kæmper.

CRISPR
  • Kort fortalt er CRISPR (clustered, regularly interspaced, palindromic repeats) en DNA-saks, der meget præcist og billigt kan klippe i gener fra alle tænkelige organismer
  • Teknologien blev opdaget i 2007, da forskere fra danske Danisco opdagede, at bakterier i deres yoghurt-kulturer forsvarede sig mod virus ved at klippe og klistre i angriberens DNA.
  • Ved at kombinere bakteriernes forsvarsteknik med uskadeliggjort virus, kan forskerne indsætte DNA-stumper i celler, og på den måde ændre på dyr og planters genetiske sammensætning. ​

Inden det årlige møde i American Association for the Advancement of Science i Boston, talte den britiske avis The Guardian med stjerneforskeren professor George Church, der leder et hold genetikere ved Harvard.

- Vores mål er at producere et elefant-mammut hybridfoster. Egentlig vil det nok være mere ligesom en elefant med mammut-egenskaber. Vi er der ikke endnu, men det kan ske indenfor et par år, siger han til avisen.

Resultatet af den genetiske "parring" vil være delvist indisk elefant, der samtidigt har små ører, et tykt fedtlag, langhåret pels og et blod, som er tilpasset et koldere klima.

Klipper og klistrer i DNA

Det hele kan lade sig gøre ved hjælp af den avancerede men uhyre simple gensplejsningsteknologi CRISPR, der tillader genetikere at klippe og klistre i DNA.

På den måde kan mammut-egenskaber tilføres elefantens DNA. Forskerne er nu oppe på at have tilføjet 45 forskellige DNA-stumper.

Professor Church og hans hold har endnu holdt sig til cellestadiet, og næste skridt er altså at skabe fostre. Men der går stadig mange år før holdet kan skabe egentlige levende dyr, forklarer han.

Forsøgene på at genoplive mammutten har også etiske implikationer. For det er uklart, hvordan elefanter vil reagere på hybriden.

Derfor vil Church og hans hold også forsøge at lade mammofant-fostret udvikle i en kunstig livmoder i stedet for i en hunelefant. Men den teknologi er sandsynligvis årtier fra at blive udviklet.