Virksomheder: Det er for besværligt at ansætte flygtninge-elever

Virksomheder oplever, at de skal følge mange regler og lave meget papirarbejde, når de vil ansætte flygtninge.

I IGU-uddannelsen arbejder flygtningene på en virksomhed og får samtidig 20 ugers undervisning. Arkivfoto. (Foto: Richard Sylvestersen © Scanpix)

I Danmark kan flygtninge tage en særlig uddannelse, der hedder IGU. Under uddannelsen arbejder flygtningene på en virksomhed og får samtidig 20 ugers undervisning.

IGU-uddannelsen
  • Sidste år lavede regeringen og arbejdsmarkedets parter en integrationsuddannelse, som hedder IGU.
  • IGU er en to-årig uddannelse, hvor flygtninge og familiesammenførte med opholdstilladelse kan arbejde på en virksomhed og samtidig tage 20 ugers uddannelse eller kurser.
  • Lønnen er mellem 50-120 kroner i timen.
  • Flygtninge kan tage IGU-uddannelsen, hvis de er mellem 18 og 40 år og har boet i Danmark i mindre end 5 år.
  • Arbejdsgiveren får 40.000 kroner, når flygtningen har taget IGU-uddannelsen.

Men flere virksomheder fortæller, at det er besværligt at ansætte IGU-elever. Det viser en rundspørge fra Ugebrevet A4.

Virksomhederne oplever blandt andet, at de skal følge mange regler og lave meget papirarbejde.

Virksomheder skal følge mange regler

Rie Tornbak er HR-konsulent i Tivoli, hvor tre IGU-elever er ansat. Tivoli brugte meget tid på administrativt arbejde, da de skulle ansætte flygtningene, fortæller hun.

Rie Tornbak fortæller også, at det nogle gange var svært at finde ud af reglerne for at ansætte flygtningene.

Statens Museum for Kunst har ansat en IGU-elev fra Eritrea. Men kunstformidler ved museet, Annette Skov, siger, at det kræver meget af virksomheden at lave en god ordning for flygtningen, fordi flygtningen næsten ikke kan tale dansk.

Foreningen Nydansker: Det er ikke i orden

Torben Møller Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at få nydanskere i job.

Han siger, at der ikke har været nok fokus på, hvordan IGU-uddannelsen fungerer for virksomhederne.

Torben Møller Hansen siger også, at det ikke er i orden, at virksomhederne er overladt til sig selv, når de ansætter flygtninge-elever.

Ugebrevet A4’s rundspørge:

  • Ugebrevet A4 har lavet en rundspørge til 40 virksomheder, der har ansat én eller flere IGU-elever.
  • Lige under halvdelen af virksomhederne synes, det i nogen eller høj grad har været bureaukratisk at ansætte IGU-elever.
  • Virksomhederne har dog været glade for at have flygtninge ansat som IGU-elever, selvom det har været besværligt at ansætte dem.
  • En stor del af de 40 virksomheder vil gerne ansætte flere IGU-elever.

/ritzau/

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve